Information fra Bestyrelsen

Øster Brønderslev Vandværk

Vandværkets valgte formand, Søren Kimer, har solgt sit hus og kan derfor med ikke længere være bestyrelsesmedlem og formand.

Den nye formand er Andreas Piil, som i forvejen er medlem af bestyrelsen.

Kasserer er Allan Tyrrestrup
Menige medlemmer er Anders Christian Larsen, Morten Bertelsen og Gitte Hansen. Gitte var suppleant og indtræder i stedet for Søren.

Yderligere kan oplyses at Kjeld Andersen er ansat i en periode til at hjælpe med forbrugerafregning, bogholderi og daglig drift af vandværket. Søren Kimer er ligeledes ansat i en periode for at hjælpe Andreas i gang med formandsposten.

Det kan oplyses, at vi er 625 forbrugere. Vandværket er lige blevet serviceret, og der var ingen problemer, dog skal der repareres nogle fuger i renvandstanken, som ligger under vandværket. Dette arbejde er ved at blive planlagt. Ledningsnettet er også blevet opdateret med nogle nye ventiler, så det skulle blive nemmere at udføre reparationsarbejde i fremtiden. På Hasselvej udskifter vi vandledningen i forbindelsen med, at fjernvarmen renoverer deres ledningsnet.